GOODIEBOX LIMITED EDITION HANDELSBETINGELSER

Disse Handelsbetingelser (”Handelsbetingelser”) gælder for de online-butikker, hvor GOODIEBOX Limited Edition forhandles: www.trreat.dk/gblimitededition og www.trreat.com/gblimitededition

I Handelsbetingelserne finder du vores generelle vilkår, der gør sig gældende for alle varer, som du bestiller på vores hjemmesider www.trreat.dk/gblimitededition eller på www.trreat.com/gblimitededition (I fællesskab benævnt ”Hjemmesiderne”).

Ved køb af varer accepterer du at være bundet af Handelsbetingelserne.

Personlig note fra os: Handelsbetingelser er ikke altid lige lette at forstår. Tværtimod. Faktisk kan man argumentere for, at de er skrevet af jurister og får juristernes egen skyld. De er der imidlertid for at beskytte dig som forbruger, så det er vigtigt, at du forstår alle detaljer.

Har du derfor spørgsmål til vores handelsbetingelser, så er du altid meget velkommen til at kontakte os på mail hello@goodiebox.dk eller på telefon 71 99 29 00.

KØB AF VARE

1. KØBSAFTALE

1.1 Når du bestiller varer på Trreat.dk/gblimitededition, indgår du en købsaftale med GOODIEBOX Limited Edition ApS.

1.2 Alle Købsaftaler vedrørende køb af produkter, der tilbydes på www.trreat.dk/gblimitededition, skal udelukkende foretages af forbrugere i Danmark.

2. Priser

Når du foretager en bestilling, gælder den pris, der er angivet på Trreat.dk/gblimitededition. De angivne priser er slutpriser, hvilket vil sige, at de er inklusiv moms og alle andre pristillæg. Vi forbeholder os ret til at rette eventuelle fejl, unøjagtigheder eller udeladelser, og at ændre eller opdatere informationerne til enhver tid uden forudgående varsel. I tilfælde af en prissætningsfejl på en vare, du har bestilt, vil vi naturligvis underrette dig og afvente din godkendelse af den korrigerede pris, inden vi lader handlen går igennem.

3. Betaling

3.1 GOODIEBOX Limited Edition accepterer betaling med følgende betalingskort: Dankort, Visa og Master Card. Vi forbeholder os dog retten til ikke at tilbyde alle de oplistede betalingsformer.

3.2 Betaler du med et betalingskort, trækkes beløbet fra din bankkonto, når vi sender din ordre.

4. ANNULLERING AF KØBSAFTALEN

4.1 Vi kan annullere en Købsaftale, hvis det ikke er muligt at levere den bestilte vare. Vi underretter dig, hvis dette er tilfældet, og returnerer enhver betaling, som du har foretaget.

4.2 Pengene bliver refunderet på same måde, som de blev overført af dig.

5. FORTRYDELSESRET

5.1.Såfremt du er en forbruger, kan du lovligt ombestemme dig inden for 14 dage ("fortrydelsesfrist") fra den dag du modtager et GOODIEBOX Limited Edition Produkt. Denne fortrydelsesfrist skal altid omfatte mindst syv arbejdsdage.

5.2.Du kan kun udøve din fortrydelsesret, hvis GOODIEBOX Limited Edition Produkterne i al væsentlighed er uændret. Dette gælder ikke, hvis GOODIEBOX Limited Edition Produktet er blevet beskadiget eller ændret på grund af en handling, der har været nødvendig for at undersøge Produktet, eller på grund af en omstændighed, der ikke kan henføres til dig.

5.3.Du udøver din fortrydelsesret ved at kontakte os inden udløbet af fortrydelsesfristen, og ved for egen regning at returnere GOODIEBOX Limited Edition Produktet til os. Du kan kontakte os ved at sende en e-mail til hello@goodiebox.dk. Produktet kan returneres til: GOODIEBOX Limited Edition ApS, c/o ALPI, Greve Main 32, 2670 Greve.

5.4.Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer GOODIEBOX Limited Edition, hvad du har betalt for GOODIEBOX Limited Edition Produkt i overensstemmelse med vores Returpolitik (jf. punkt 9 under 'generelle vilkår' nedenfor).

5.5.Oplysninger om dine lovbestemte fortrydelsesret er også anført i vores meddelelse om, at et GOODIEBOX Limited Edition Produkt er blevet eller vil blive sendt til dig.

GENERELLE VILKÅR

1. ANVENDELSE

Disse Handelsbetingelser gælder kun for købsaftaler mellem forbrugere og GOODIEBOX Limited Edition ApS. (”GOODIEBOX Limited Edition”). Handelsbetingelserne gælder ikke for firmaer eller leveringsaftaler.

Betingelser eller afsnit i individuelle vilkår, der står i modstrid med disse Handelsbetingelser, er ugyldige. Dette gælder også, hvis der skulle være modstridende eller afvigende forhold i disse Handelsbetingelser.

2. Om os

2.1 GOODIEBOX Limited Edition ApS er et firma, der er registreret i Danmark med CVR 35677054. Vores adresse er C/O GOODIEBOX, Artillerivej 86, 5. Sal, 2300 København S.

2.2 Disse Handelsbetingelser gælder for alle køb og leveringer af varer bestilt af dig på Hjemmesiderne.

3. Oprettelse af konto

3.1 Ved afgivelse af en Ordre på Hjemmesiderne eller ved oprettelsen af en Brugerkonto bekræfter du, at du er mindst 18 år gammel, og at du er bosiddende i Danmark. Vi leverer ikke til Grønland og Færøerne.

3.2 3.2 Du hæfter for, at alle oplysninger, du indtaster som en del af registreringsprocessen er korrekte og fuldstændige. Dine personlige oplysninger vil blive gemt og behandlet af GOODIEBOX Limited Edition ApS, som det er angivet i databeskyttelsespolitikken på: www.trreat.dk/gblimitededition/fortrolighed.

3.3 Du er alene ansvarlig for de oplysninger, som du indtaster på Hjemmesiderne. Ingen af de givne oplysninger må krænke tredjemands rettigheder. GOODIEBOX Limited Edition er ikke forpligtet til at gemme eller udgive eventuelle indlæg, som du kommer med, som f.eks. kundeanmeldelser.

3.4 Brugerkonti, produktsortiment og lagerbeholdninger er udelukkende beregnet til dit private brug.

3.5 For at købe produkter på Hjemmesiderne, skal du have en Brugerkonto. Vi forbeholder os retten til at slette dobbelte Brugerkonti og afvise enhver Kunde, der ikke overholder vores generelle vilkår og Handelsbetingelserne adgang til at benytte deres Brugerkonto. Som Hjemmesidernes administrator forbeholder vi os ret til enhver tid til at redigere eller slette Kunders Brugerkonti.

3.6 GOODIEBOX Limited Edition er ikke forpligtet til at acceptere alle Brugerkonti eller Ordrer, uanset om de er oprettede eller afgivet af registrerede Kunder. GOODIEBOX Limited Edition er desuden ikke forpligtet til at føre et bestemt udvalg af produkter eller tilbyde nogen produkter permanent på Hjemmesiderne. Denne bestemmelse gælder dog ikke for Ordrer, der allerede er foretaget og accepteret af GOODIEBOX Limited Edition ved en Købsaftale.

4. KØBSAFTALE

4.1 Når du klikker ”køb” i det sidste trin af betalingsprocessen, er din bestilling af varerne i din varekurv bindende som en ordre. Umiddelbart efter modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail. Varer kan kun bestilles svarende til, hvad der er normalt til personligt brug.

4.2 Når vi har godkendt din bestilling, bliver der udformet en Købsaftale. Med Købsaftalen binder GOODIEBOX Limited Edition sig til juridisk at levere varen til dig. Godkendelsen sker i det øjeblik, du modtager en Ordrebekræftelse pr. e-mail fra os. I Ordrebekræftelsen står der, at vi godkender din bestilling.

Vores Ordrebekræftelse bliver anset som gyldig, når den er blevet sendt af sted fra os. Efter vi har godkendt din bestilling, kan vi til hver en tid sende dig en regning, uden at det forpligter dig til at betale tidligere end den angivne frist.

Indtil det øjeblik, hvor vi har godkendt din bestilling, forbeholder vi os retten til at afvise din bestilling, ligesom du har ret til at annullere din bestilling. Hvis vi eller du har annulleret bestillingen, før vi har godkendt den, vil vi øjeblikkeligt refundere den betaling af varen, der kan være blevet foretaget af dig eller din kortudsteder i forbindelse med bestillingen.

Hvis de bestilte produkter står som værende ”På lager”, er du bundet til Købsaftalen i minimum 2 og i de fleste tilfælde i maksimum 5 dage, uanset din ret til efter levering at returnere nogle eller alle de varer, som du har bestilt.

5. UDFORMNINGEN AF KØBSAFTALEN

5.1 For at bestille varer på Hjemmesiderne, skal du registrere dig og oprette din egen Brugerkonto på hjemmesiden. Herefter skal du følge vejledningen på Hjemmesiderne, for hvordan man foretager en bestilling.

5.2 Når du afgiver en bestilling på Hjemmesiderne, godkender du bestillingen i overensstemmelse med disse Handelsbetingelser i henhold til datoen for foretagelsen af din bestilling. Du bærer ansvaret for at læse den seneste udgave af Handelsbetingelserne, hver gang du afgiver en bestilling.

5.3 Når du har valgt en vare, som du ønsker at bestille, gælder den pris, der vises, inkl. moms og andre omkostninger. Prisen gælder uanset hvilke andre priser, du tidligere har set eller hørt, eller som tidligere er vist på Hjemmesiderne. Vi forsøger altid at sikre, at den viste pris er præcis, men kan ikke garantere dette. Varens pris er den pris, der gælder i det øjeblik, du afgiver en Ordre. Med mindre andet er angivet på Hjemmesiderne, er alle omkostninger forbundet med køb i danske kroner ("kr.").

5.4 Selvom vi altid bestræber os på at udtrykke os præcist og fejlfrit, kan der på Hjemmesiderne forekomme indhold med typografiske fejl og upræcise formuleringer samt manglende produktbeskrivelser, priser og tilgængelighed. Vi forbeholder os retten til at rette fejl, upræcisheder og mangler samt til at ændre eller opdatereindholdet, uden at gøre opmærksom på det på forhånd.

5.5 Du skal betale varens samlede pris ved bestilling. Dette kan du gøre ved at indtaste dine betalingskortoplysninger fra din kortudsteder. Vi er ikke bundet til at levere varerne, før vi har modtaget den fulde betaling fra din side.

5.6 Når du giver os dine kortoplysninger, skal du være fuldt ud berettiget til bruge betalingskortet eller konto. Betalingskortet skal have tilstrækkelig dækning til at kunne dække de fastlagte omkostninger til os.

5.7 Du hæfter for, at alle de oplysninger, som du giver os med det formål at købe varer hos os, er korrekte, at betalingskort, konto eller anden benyttet betalingsform er dine egne, og at der er tiltrækkelig dækning eller kredit til at dække omkostningerne forbundet med købet og leveringen af varerne. Vi forbeholder os retten til at få bekræftet dine betalingsoplysninger, før vi leverer varer til dig.

5.8 Din Ordre gælder som et tilbud, enten indtil vi udsteder vores Ordrebekræftelse af bestillingen pr. e-mail, eller hvis vi før dette får besked fra dig om at annullere bestillingen.

5.9 Vi er ikke forpligtet til at levere en vare til dig, før vi har godkendt din bestilling. Vi er ikke forpligtet af dit tilbud, før vi har sendt dig en selvstændig Ordrebekræftelse.

5.10 Hvis du opdager, at du har begået en fejl ved bestillingen, efter at du har afgivet din ordre på Hjemmesiderne, skal du kontakte os så hurtigt som muligt på hello@goodiebox.dk. Vi kan dog ikke garantere, at vi kan ændre din bestilling i overensstemmelse med dine ønsker.

5.11 Alle produkter forbliver vores ejendom, indtil vi har modtaget den fulde købesum fra dig.

6. FORSENDELSE OG LEVERINGSTID

6.1 Vores fragt og logistikpartner er Dansk Avis Omdeling og Post Danmark, men dette kan ændres efter GOODIEBOX Limited Editions eget valg.

6.2 Vores mål er at levere forsendelserne til den leveringsadresse, som du har angivet i bestillingen.

6.3 Vi vil stile efter at informere dig om, hvis vi ikke er i stand til at imødekomme den leveringsdato, som vi har angivet på bestillingstidspunktet. I det omfang, det er tilladt ved lov, står vi ikke til ansvar for tab, erstatninger, omkostninger, skader eller udgifter i forbindelse med for sen levering.

6.4 Bemærk, at der er en risiko for, at vi ikke er i stand til at levere til alle geografiske steder i Danmark. Hvis dette er tilfældet, kontakter vi dig via de kontaktoplysninger, som du har givet os, da du afgav din Ordre. Vi vil herefter enten annullere Ordren eller levere den til en alternativ leveringsadresse, som du bestemmer. Bemærk, at vi kun leverer steder indenfor Danmarks grænser.

6.5 Efter levering overgår ansvaret for varen til dig. Fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til dig, er GOODIEBOX Limited Edition ikke længere ansvarlig for tab af værdi eller destruktion af varen.

6.6 Hvis du ikke er i stand til at modtage pakken, kan vi eller fragtselskabet, uanset hvem, efterlade en seddel med instruktioner om enten genlevering af pakken eller selvafhentning på et af vores leveringspartners udleveringssteder, bemandet eller ubemandet.

6.7 Hvis levering eller afhentning forsinkes pga. din ubegrundede afvisning af pakken, eller hvis du ikke (inden for to uger efter vores første forsøg på at levere varen til dig) godkender leveringen eller afhenter varen hos Post Danmark eller en anden fragtmand, kan vi opkræve betaling for opbevaring af pakken eller andre omkostninger, der skulle opstå for os i den forbindelse; eller annullere Købsaftalen. I dette tilfælde vil vi refundere det allerede betalte beløb til enten dig eller din kortudsteder. Når vi refunderer beløbet vil det være fratrukket vores administrationsgebyrer (inklusiv for leveringsforsøg, tilbagelevering af varen samt mulige opbevaringsgebyrer).

7. 7. INDKØBSRISICI; IKKE MULIGT AT LEVERE; FORLÆNGELSE AF LEVERINGSTIDER; OVERDRAGELSE AF ANSVAR

7.1 Vi accepterer ikke nogen indkøbsrisici, heller ikke ved Købsaftaler vedrørende varer, der ikke er leveret endnu. Vi er kun forpligtet til at levere varer fra vores egne lagre, og varer, som kan leveres af vores leverandører.

7.2 Vi forbeholder os ret til at annullere Købsaftalen, hvis vi uforskyldt oplever leveringsforsinkelser fra vores leverandører og/eller ikke har tilstrækkeligt af de bestilte varer på lager. Hvis du allerede har betalt for varerne, vil betalingen blive refunderet, hvis varen ikke kan leveres.

7.3 GOODIEBOX Limited Edition kan ikke holdes ansvarlig for leveringsforsinkelser forårsaget af force majeure, herunder, men ikke begrænset til strejke, lockout, statslig indgriben, energi eller mangel på brændstof, trafikale flaskehalse, skader på vores forretning ved ild, vand eller teknisk fejl og enhver anden hindring, der kan opstå gennem en fejl, der ikke er vores egen. Vi vil oplyse dig om når en sådan situation opstår og igen, når den afsluttes. Varer hændelsen længere end fire uger fra den oprindelige leveringstid, har GOODIEBOX Limited Edition ret til at annullere Købsaftalen og du kan i den forbindelse ikke rejse erstatningskrav mod GOODIEBOX Limited Edition.

7.4 Ved levering af enhver bestilt vare, er ansvaret for produktets forringelse og slitage overført til dig efter modtagelse. Dette er ikke påvirket af forsendelsesmetoden. I alle tilfælde vil dette ansvar blive overført fra fragtpartneren, eller en anden person, der er ansvarlig for leveringen til forbrugeren eller en anden tildelt modtager.

8. GÆLDENDE LOV

8.1 Alle køb og andre transaktioner foretaget hos GOODIEBOX Limited Edition på Hjemmesiderne skal ske i henhold til dansk ret og reglerne om forbrugerbeskyttelse. Hverken den internationale købelov (CISG) eller andre fælleseuropæiske lovgivninger skal finde anvendelse. Ved forbrugeraftaler gælder lovens betingelser uanset, hvor forbrugeren er bosat. Rette værneting skal til enhver tid være GOODIEBOX Limited Edition hjemting eller forbrugerens værneting.

8.2 Skulle der være fortaget køb af erhvervsdrivende i henhold til disse Handelsbetingelser, gælder GOODIEBOX Limited Editions forretningssæde som værneting for juridiske tvister, herunder også GOODIEBOX Limited Editions sædvanlige handelsbetingelser, detailkontrakter, samt bestemmelser vedrørende betaling og regning. GOODIEBOX Limited Edition kan dog vælge at anlægge sager ved Kundens værneting, hvis ønsket.

8.3 For alle tvister og juridiske uoverensstemmelser med virksomheder eller juridiske parter i henhold til disse Handelsbetingelser eller efterfølgende individuelle aftaler, er dansk lov gældende.

9.Returpolitik

9.1.Hvis du returnerer et GOODIEBOX Limited Edition Produkt til os, efter du har udøvet din fortrydelsesret (se punkt 5 under ‘køb af vare’ ovenfor), vil vi gennemføre tilbagebetaling hurtigt, og senest 14 dage fra den dato, vi har modtaget GOODIEBOX Limited Edition Produktet retur. Vi vil således tilbagebetale GOODIEBOX Limited Edition Produktets pris plus eventuelle forsendelsesomkostninger. Du skal dog selv bære omkostningerne ved at returnere GOODIEBOX Limited Edition Produktet til os (jf. punkt 5.3 under 'køb af vare’ ovenfor).

9.2.Hvis du returnerer et GOODIEBOX Limited Edition Produkt til os af andre grunde (f.eks. fordi du tror, at GOODIEBOX Limited Edition Produktet er defekt), vil vi undersøge det returnerede GOODIEBOX Limited Edition Produkt og give dig besked via e-mail inden for en rimelig tid vedrørende din tilbagebetaling. Vi udfører normalt tilbagebetaling snarest muligt og senest 14 dage fra den dato, hvor vi modtog information om, at købet ønskes annulleret. Vi vil således tilbagebetale GOODIEBOX Limited Edition Produktets pris, eventuelle forsendelsesomkostninger og rimelige udgifter, du har haft ved at returnere GOODIEBOX Limited Edition Produktet til os.

9.2.1.Som udgangspunkt vil vi tilbagebetale penge til dig med samme betalingsmetode, som du brugte til at gennemføre betaling til os.

10. Reklamation

Når du handler GOODIEBOX Limited Editions produkter på Trreat.dk/gblimitededition har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen - afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden uhensigtsmæssig adfærd.

11. ÆNDRINGER AF HANDELSBETINGELSERNE

Vi forbeholder os retten til at ændre disse Handelsbetingelser i ethvert omfang, det er nødvendigt. Dette kan være for at tilpasse Handelsbetingelserne til ændringer i lovkrav eller ændringer i andre tekniske parametre. De ændrede vilkår kan altid findes på Hjemmesiderne. Tilpassede eller ændrede vilkår gælder for bestillinger, der er foretaget efter at ændringerne er foretaget og trådt i kraft, Herefter gælder de for alle køb.

12. Uadskillelighedsprincippet

Hvis dele af Købsaftalen helt eller delvist ikke kan håndhæves overfor dig, er resten af Handelsbetingelserne fortsat gyldig. De ugyldige betingelser skal erstattes af de vilkår som er fastsat i dansk retspraksis og sædvane for internethandel generelt.